Vi er en gruppe damer i alderen fra 60 til op imod 80 år, der hver onsdag fra kl. 10: 00- 11:00 spiller fodbold på kunstgræsbanen i Skibby. Flere af spillerne har/har haft hjerteproblemer, andre har udfordringer med
bevæg apparatet og andre lider af Astma - MEN der er plads til alle på dette hold. Der startes med opvarmning og boldtræning inden vi spiller ”kamp”. Banens størrelse afpasses efter antallet af fremmødte spillere.
Det vigtigste er, at vi får rørt os - det gælder også lattermusklerne.
En gang om måneden spiller vi fælles med herrerne, afsluttende med hygge i klublokalet.
Skulle du få lyst til at kigge forbi, og det håber vi selvfølgelig du gør, om det er for at se hvordan det er vi løber og leger, eller evt. vil være lidt med på prøve, så møder du bare op på banerne ved Skibby Hallen om onsdagen kl.10:00 til 11:00. Der er intet krav om fodboldstøvler, vi er flere der spiller i almindelige kondisko.
Prisen for et år er 200kr.
For videre information – kontakt da Birthe Frydenlund på tlf. 24811024.