1220

Vedtægter For Skibby Idrætsklub's FodboldafdelingUdskriv side

§ 1. Klubbens navn og hjemsted.
Klubbens navn er Skibby Idrætsklub, Fodboldafdeling af 1912.
Klubbens hjemsted er Skibby by, i Frederikssund kommune.
 
§ 2. Klubbens formål.
SIK fodboldafdeling?s formål er at fremme interessen og muligheden for udøvelse af holdsportsgrenen fodbold.
 
§ 3. Medlemskab af organisationer.
Klubben er medlem af DBU (Dansk Boldspil Union) og D.G.I. (Danske Gymnastik & Idrætsforeninger).

§ 4. Optagelse af medlemmer.
Som aktiv eller bidragsydende medlem i seniorafdelingen, kan enhver der er fyldt 16 år optages.
Som aktiv eller bidragsydende medlem i ungdomsafdelingen, kan enhver der er i alderen 3 - 18 år optages.

§ 5. Kontingent.
For aktive og passive medlemmer fastsættes kontingentet for et år ad gangen.

Bestyrelsesmedlemmerne, trænere og ledere har stemmeret.
Kontingentet opkræves forud for aktive medlemmer. For passive medlemmer opkræves kontingentet helårsvis forud.
  
§ 6. Udmeldelse og eksklusion
Til gyldig udmeldelse kræves, at det sker skriftligt til kassereren, samt at pågældende medlem ikke er i kontingentrestance i en hvilket som helst afdeling i SIK.
Bestyrelsen kan med mindst 8 dages skriftligt varsel ekskludere et medlem p.g.a. kontingentrestance.
Desuden kan et medlem idømmes karantæne eller ekskluderes når særlige forhold giver anledning hertil, (ukammeratlig, usportslig og dårlig opførsel).
Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen eller karantæne.

§ 7. Ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen er med de indskrænkninger som disse vedtægter forskriver den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel, gennem annonce i den dertil bedst egnede lokale presse.
Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på tilsvarende måde. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen.
Stemmeret har alle aktive medlemmer der er fyldt 16 år, der har været medlem i klubben de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. 
 
§ 8. Dagsorden.
1. Valg af dirigent, 3 stemmetællere samt mødesekretær.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år, til godkendelse samt budget for det kommende år
4. Behandling af evt. indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen i 2-årig periode.
[Hvert år suppleres bestyrelsen, således at bestyrelsen altid består af mindst 4 medlemmer. Alle medlemmer vælges for en 2 års periode.
I lige år er seniorformand og kasserer på valg, i ulige år er formand og ungdomsformand på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, ungdomsformand og seniorformand.Der vælges 2 suppleanter for en 1 års periode. Efter konstitueringen offentliggøres bestyrelsen og valgte formand sikre at bestyrelsens beretning fremsendes til Frederikssund kommune bilagt regnskab og budget fremlagt på generalforsamlingen.]
6. Valg af 1 revisorer og 1 revisorsuppleant.
7. Eventuelt.
 
§ 9. Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det omfang dirigenten bestemmer. Protokollen underskrives af dirigenten.
Har en generalforsamling truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny frembringes på samme generalforsamling. 
 
§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst ¼ stemmeberettigede medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til bestyrelsen (formanden).
I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysninger om det emne, der ønskes behandlet.
Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 8.
 
§ 11. Bestyrelsens opgaver og beføjelser.
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen iht. vedtægterne. Bestyrelsen varetager alle foreningens fælles interesser, herunder forholdet til Skibby Idrætsklubs bestyrelse.

Bestyrelsen kan tegnes af formanden alene eller af 2 andre medlemmer i fællesskab.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for klubbens daglige drift og økonomi.
 
§ 12. Bestyrelsens sammensætning, valg m.v.
Bestyrelsen består mindst af en formand, en ungdomsformand, en seniorformand og en kasserer. der alle vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Alene stemmeberettigede medlemmer, jfr. §8, der på datoen for generalforsamlingen er fyldt 16 år, kan vælges til bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin arbejdsform. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede, Ved formandens forfald indtræder en af de andre medlemmer i bestyrelsen efter afstemning i bestyrelsen i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsens handlinger føres til protokol.
Til dækning af udgifter i forbindelse med udførelsen af erhvervet som medlemmer af bestyrelsen, kan der ydes tilskud efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
 
§ 13. Kantinen.
Kantinen i SIK?s klubhus er underlagt bestyrelsen. Kantinen kan kun nedlægges og ny forpagtning kan kun indgås med bestyrelsens samtykke.
Er bestyrelsens indstilling for en nedlæggelse af kantinen, skal indstillingen til behandling på en ekstraordinær generalforsamling.
Der skal bestå en forpagtningskontrakt mellem forpagter og bestyrelsen.
Arbejdsområdet består af forhandling om åbningstider, priser og forpagtningskontrakt i øvrigt.
 
§ 14. Afholdelse af byfest er underlagt fodboldafdelingen
 
§ 15. Driftskapital.
For at tilvejebringe den fornødne driftskapital må klubben afholde fester og lignende.
 
§ 16. Økonomi og regnskab.
Fodboldafdelingens regnskabsår er fra den 1. januar til den 31. december. Bestyrelsen skal inden den 1. februar afgive et driftsregnskab for det forløbne regnskabsår samt status pr. 31. december til revisorerne. Driftsregnskab og status, der skal godkendes af den ordinære generalforsamling, fremlægges forsynet med påtegning fra revisorerne forud for generalforsamlingen.
 
§ 17. Revision.
Revisorerne reviderer bestyrelsens regnskab.
Regnskaberne forsynes med påtegning.
 
§ 18. Vedtægtsændringer.
Forandringer af disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
 
§ 19. Klubbens ophævelse.
Bestemmelse om klubbens ophævelse kan kun tages på en, i dette særlige øjemed, indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst ½ af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig (fremmødt mindre end ½) indkaldes til en ny generalforsamling, jfr. § 8, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
Såfremt klubben ophæves, skal klubbens ejendele opbevares af Skibby Idrætsklub, og kan kun overdrages til en fodboldklub, godkendt af Skibby Idrætsklub og hjemmehørende i Skibby.