1220

Zumba dans og Børneloppemarked til Byfesten

Arrangementer
28. juli 2010 - 18:33 af: Bo Ellenton Jensen

Deltag i Byfesten og få svinget hofterne og solgt børnene. Dette er bare nogle af de mange tilbud til Skibby Byfest.

Børneloppemarked ved Skibby Byfest
Èt af arrangementerne ved Skibby Byfest er det årlige børneloppemarked. I år søndag d. 15/8 kl. 10-13 hvor alle børn under 16 år kan komme forbi og købe en stand for 25 kr. og således tjene lidt ekstra lommepenge. Dette er en oplagt mulighed for at få ryddet op i dit brugte legetøj, DVD'er, CD'er og hvad du ellers har i gemmerne og som ikke lige skal bruges mere. Måske andre kan få glæde af dine gode sager. Tilmelding og betaling foregår ved opstilling af standen på dagen og du er meget velkommen til at komme og stille op fra kl. 9

ZUMBA træning ved Skibby Byfest
Fredag d. 13/8 kl. 18 skal der svedes igennem ved byfesten i Skibby. Dette er en oplagt mulighed for alle, som har hørt om ZUMBA dans og rigtig godt kunne tænke sig at prøve det, eller som allerede er blevet bidt af de eksotiske danserytmer og løse hofter. Efter sigende skulle ZUMBA være kanonsjovt og ligetil for alle uanset kondital og alder.Så kom og vær med, alle kan deltage og få oplevelsen af en rigtig god form for træning. Det er sjovt, fordi ZUMBA er motion i forklædning. Man har det sjovt mens man gør det - så kom forbi og løft dit humør op under teltdugen ved Skibbyfesten. Der vil naturligvis være adgang til bad og omklædning og det er gratis at deltage.