| | Sejr i udekampen mod Femhøj Senior 2. oktober 2010 - 18:52 af: Per Sørensen Med en flot 4-1 udesejr over rækkens dukse, viste Skibby at de trodsalt er på rette vej. Kasper Angelo og Lasse Kamper (3) sørgede for SIK`s mål Femhøj - Skibby 1-4 (1-1) 
16 min: 1-0
19 min: 1-1, Kasper Angelo
53 min: 1-2, Lasse Kamper
75 min: 1-3, Lasse Kamper
90 min: 1-4, Lasse Kamper Lasse Kamper sænkede Femhøj Efter 16 kampe uden nederlag satte Skibby en kæp i hjulet for Femhøj | fodbold Serie 3: Femhøj IF ? Skibby IK 1-4 (1-1). 1-0 Emil Sørensen (15), 1-1 Kasper Angelo (19), 1-2 Lasse Kamper (53), 1-3 Lasse Kamper (68), 1-4 Lasse Kamper (90). Ca. 150 tilskuere.
Det lignede en sikker sejr for Femhøjs tophold, ubesejret i 16 kampe, da de skulle møde Skibbys bundhold på eget græs, men i lokalopgør kan alting ske, og det var lige hvad der gjorde i lørdags. Alt startede dog helt efter bogen, da Emil Sørensen bragte Femhøj på 1-0 direkte på et frispark efter et kvarter, men bare tre minutter senere svarede Skibby igen, da Kasper Angelo trak sig fri af Femhøjs bageste forsvar og udlignede til 1-1, og den stilling holdt til pausen.
Skibby fik en drømmestart på 2.halvleg, da Lasse Kamper slap fri og scorede til 1-2. Scoringen gav selvsagt Skibby tro på sejren, og så havde de en veloplagt Lasse Kamper, der havde en af sine helt store dage. Midt i halvlegen blev han spillet fri og fra 30 meters afstand øgede han til 1-3 på et kanonskud, og i slutfasen fuldendte Lasse Kamper sit hattrick, da han med et kraftfuldt hovedstød sluttede sit show til slutresultatet 1-4. En noget overraskende men helt fortjent sejr var i hus til Skibby, og træner Per Sørensen havde lidt svært ved at fatte det efter sidste uges 0-5 nederlag til Skævinge.
?Det er fuldstændig uvirkeligt det her, der var en verden til forskel fra den sidste kamp, men spillerne var virkeligt sat op til dette lokalopgør. Jeg syntes vi har det spillemæssige overtag, især i 2.halvleg, hvor Sebastian Thorhauge gjorde det fremragende på midtbanen, og det gjorde Lasse Kamper også helt i front. Generelt syntes jeg, at det var en disciplineret holdindsats, der beviste, at vi godt kan spille fodbold, nu håber jeg bare, at vi kan holde niveau, for så kan vi jo vinde alle kampe?, sagde Skibby-træneren. I Femhøj-lejren var der ingen undskylninger, og Bent Ørnfeld fra trænerteamet anerkendte Skibbys sejr.
?Når det er lokalopgør, så kan alting ske, og Skibby gjorde bestemt det godt, Lars Larsen var virkelig stærk og fik dirigeret hans unge spillere flot. Jeg tror det var afgørende for dem, at de hurtigt fik udlignet vores føring. De ramte os på en lidt dårlig dag, hvor vores bagkæde havde problemer med deres hurtige angribere, der var stærke i deres omstillingsspil?, sagde træneren, der erkendte, at brødrene Carsten og Claus Munch var stærkt savnet på midtbanen.
På lørdag kl. 15.30 spiller Skibby hjemme mod Brødeskov, mens Femhøj også lørdag kl. 15.30 spiller på udebane mod Skævinge | |